LEI | LEI-kode

Hvad er LEI, og hvad skal man med en LEI-kode?

LEI står for Legal Entity Identifier. En LEI-kode er et entydigt, globalt identifikationsnummer til virksomheder, som finansinstitutter og tilsynsmyndigheder anvender til at identificere forskellige parter på finansmarkederne. LEI-koder udstedes altid af en GLEIF-autoriseret lokal operativ enhed (LOU).

I henhold til det seneste MiFID II-direktiv er det fra og med den 3. januar obligatorisk af have en LEI-kode. Dette gælder for alle juridiske enheder, der handler med værdipapirer og er kunde i en bank eller et investeringsselskab i EU. En dansk virksomhed, som vil købe danske eller amerikanske aktier, skal for eksempel have en LEI-kode.

Hvordan får man en LEI-kode?

For at få en LEI-kode skal man kontakte en certificeret udbyder af koder (Local Operating Unit), som er autoriseret af GLEIF (Global Legal Entity Identifier Foundation). Det kan man enten gøre direkte eller via en akkrediteret Registration Agent. I Danmark findes der kun én Registration Agent, og vi anbefaler derfor, at man benytter sig af NordLEI, som er en af de førende udbydere af LEI-koder på det nordiske marked og i de baltiske lande.

Det tager kun et par minutter at udfylde ansøgningen om LEI-kode, og selve koden udstedes i løbet af et par dage.

Systemet består af tre niveauer

Systemet for LEI-koder består af tre niveauer og kan være lidt svært at gennemskue, første gang man stifter bekendtskab med det. Her forklarer vi de vigtigste begreber for at gøre det nemmere at forstå, hvad LEI indebærer.

  • GLEIF (Global Legal Entity Identifier Foundation) er paraplyorganisation for LEI-systemet. GLEIF er sammensat af Rådet for Finansiel Stabilitet og har til opgave at udvikle og forvalte LEI-systemer. GLEIF fungerer dog også som paraplyorganisation for LEI-registret, hvor alle virksomhedsdata opbevares. GLEIF er en nonprofitorganisation med hovedkvarter i Basel i Schweiz.
  • LOU (Local Operating Unit) er en udbyder af LEI-koder og har som sit primære formål at indsamle og kontrollere data samt at generere og udstede LEI-koder i overensstemmelse med de gældende regler. LOU indsamler alle væsentlige og gyldige oplysninger fra virksomheder samt bekræftelser fra lokale registeransvarlige.

En akkrediteret Registration Agent repræsenterer en LOU og gør det nemmere for slutbrugere i visse dele af verden at administrere deres LEI. Det sker blandt ved at gøre informationer tilgængelige på det lokale sprog og tilbyde lokal betaling og priser i landets valuta.

Vigtigt at vælge den rigtige leverandør af LEI-kode

For at alt skal gå korrekt til, og du skal få den rigtige rådgivning og support, er det vigtigt, at du vælger den rigtige leverandør. På det danske og det nordiske marked findes der flere aktører, som foregiver at udstede LEI-koder, men ikke er certificeret til det. Undgå at bestille en LEI-kode hos en ikke-certificeret udbyder, da det kan føre til utryghed, problemer med myndigheder og andet besvær.

En udsteder af LEI-koder skal altid være certificeret af GLEIF (Registration Agent af the Global Legal Entity Identifier Foundation), en såkaldt LOU, og være repræsenteret af en Registration Agent. Disse aktører kan sammen tilbyde LEI-koder på en tryg og sikker måde. Man kan desuden opnå merværdi ved at benytte sig af en certificeret udsteder af LEI-koder.

Hvordan ser en LEI-kode ud?

LEI-koden er et unikt nummer, som skal identificere en virksomhed i et globalt finansielt system. Dette system er baseret på ISO-standard 17442:2012. Et LEI-nummer består af 20 alfanumeriske tegn og udstedes én gang pr. juridisk enhed.

De fire første tegn er koden for den LOU, der har udstedt den pågældende LEI-kode.

Tegn 5 og 6 er som regel to 0’er og er ens for alle virksomheder.

De følgende 12 tegn er en blanding af bogstaver og tal, som er unik for hver enkelt juridisk enhed.

De to sidste tegn er et kontrolnummer.

Ingen GLEIF-akkrediteret LOU i Danmark

I Danmark findes der indtil videre ingen LOU’er, der er GLEIF-akkrediterede. Derfor samarbejder vi med GMEI Utility, som er en velrenommeret og førende LOU på det europæiske marked. De fleste LOU’er findes i dag i store EU-lande.

De første LEI-koder blev udstedt i 2012, og det forventes, at der i slutningen af 2018 vil findes over halvanden million LEI-koder. Årsagen til dette er naturligvis, at det i dag er obligatorisk for EU-registrerede virksomheder, der handler med værdipapirer.

Udstedes for ét år ad gangen

En LEI-kode udstedes for ét år ad gangen og skal fornyes hvert år. Vi anbefaler, at man får den fornyet så hurtigt som muligt, eftersom processen kan tage tid, og da man ikke kan handle med værdipapirer uden en gyldig LEI-kode.

Hvis man vil forenkle processen, kan man bestille en fornyelse flere måneder inden ”udløbsdatoen”. Har man for eksempel en kode, der udløber i oktober, kan man bestille en fornyelse allerede i februar. Koden gælder i så fald indtil oktober det efterfølgende år.

Velkommen

Her finder du information om LEI (Legal Entity Identifier). Fra og med den 3. januar 2018 skal virksomheder og andre juridiske enheder, der handler med derivater, værdipapirer og andre finansielle instrumenter, registrere en LEI-kode, som forenkler identificering i forbindelse med økonomiske transaktioner. Dette direktiv hedder MiFID II.

Her finder du information om LEI (Legal Entity Identifier) og LEI-koder, samt hvor man finder akkrediterede registratorer.